Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Lær at tackle kroniske smerter

Få inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv på trods af smerter.

Kurset er gratis, hvis du bor i Aalborg Kommune. Kurset forløber over 6 gange, og har fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af kroniske smerter, så det er dig - og ikke smerterne - der styrer dit liv.

Kurset veksler mellem foredrag, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde. De frivillige instruktører på kurset har selv oplevet kroniske smerter og ved, hvordan det føles, når smerter sætter begrænsninger i hverdagen.

På kurset arbejdes der med:

  • pacing - at skabe balance mellem aktivitet og hvile
  • muskelafspænding
  • let fysisk aktivitet
  • kommunikation
  • vanskelige følelser
  • medicinforbrug
  • håndtering af træthed 
  • tankens kraft
  • problemløsning
  • valg af behandlingsmetoder

Kurset henvender sig til dig, der har haft kroniske smerter i mere end 3-6 måneder. Du er velkommen til at invitere din nærmeste pårørende med på kurset.

Kurserne afholdes ca. 2 gange årligt.

"Lær at tackle" kurser

Kontakt os, hvis du vil vide mere, eller ønsker at tilmelde dig.

Del indhold

"Lær at tackle ..." - kurserne

Helle Kristensen Koordinator (Nordkraft)

Mads Borgstrøm (boligkvarter Aalborg Øst)

Kristina Kristensen(boligkvarter Nord)