I Fars Legestue kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år.
Fars Legestue holder åbent hver fredag kl. 12.00-14.30 i legestuen i Sportskarates lokaler i Nordkraft på Niveau 5.
Husk og parker barnevognen ved klatrevæggen på niveau 3 i det afmærkede område.
Tovholderen sørger for kaffe på kanden og legetøj til alle.
Sundhedsplejen kigger forbi hver anden fredag, og står til rådighed en times tid til at svare på spørgsmål.
Som far er du en af de vigtigste personer i dit barns liv. At blive far er en udfordrende, spændende og vigtig rolle at påtage sig. Mange fædre har brug for at kunne spejle sig i andre i forhold til, hvordan det er at være/blive far.
Du kan finde mere information om det at være far og finde flere far-barn aktiviteter på www.farforlivet.dk